|
| 3fisk/Reklamebureau Aarhus | Det laver vi lige nu... |
 |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
26.01.12 |
|
|
I mørke virker selv ikke verdens ældste trick... |
|
|
|
|
|
|
På mindre end 50 meters afstand er selv en nøgen person stort set usynlig i mørke. Med The Bright Maker ses dine refleksioner på 140 meters afstand og du reducerer derved risikoen for at blive påkørt med 85%, når du færdes i trafikken. Det er måske værd af reflektere over!
Plakaterne henvender sig til unge og trækker bevidst parodiske paralleller til kampagnen for en kendt alcopop-drik til samme målgruppe, der for nogle år tilbage skabte en del debat for sin brug af nøgne modeller.
Kampagnen skydes i gang i uge 5 via poster på uddannelsesinstitutioner i Aarhus og støttes af postkort, microsite (landingpage) samt uddeling af 2000 gratis Bright Maker-refleksveste. Efterfølgende honoreres brugere med gratis batterifri lygter fra Reelight, hvis de spottes med The Bright Maker-vesten af Aarhus Cykelby udsendte “spioner”.
Landingpage: TheBrightMaker.dk
Kunde: Aarhus Cykelby, Aarhus Kommune.
PS. Vi er meget bevidst om vores etiske ansvar i forhold til unge målgrupper. Derfor har vi som de først i landet indført påskrift på al markedsføring, såfremt modeller er retoucherede for at ændre deres fysiske fremtræden... som tilfældet er på disse posters. Vi ønsker ikke at føje til den misforståelse, at modeller altid er afspejling af den virkelige verden. Plakaterne bærer derfor påskriften:
(The Photograph has been retouched to modify the physical appearance of a person) |
|
|
     |
|
|
|
17.12.11 |
|
|
Aarhus Cykelby ønsker glædelig (h)jul |
|
|
|
|
|
|
Med en række klassiske adshels ønsker Aarhus Cykelby, Aarhus Kommune, i de kommende uger, byens borgere glædelig hjul og godt nytår. De klassiske posters, der er designet af 3fisk, bliver indrykket i kommunens 100 AFA JCDecaux standere i Aarhus og omegn midt uge 51 og julehilsnen løber uge 52 ud. |
|
|


|
|
|
|
18.11.11 |
|
|
Verdens største pakkekalender! |
|
|
|
|
|
|
Aarhus Cykelby (Aarhus Kommune, Trafik og Veje), har færddigjort arbejdet med at anlægge to cykelterminaler ved Egå Engsø. Terminalerne indeholder 56 aflåste cykelbokse, så bilpendlere nordfra, der arbejder i Aarhus, kan parkere ved Engsøen, tage deres egen cykel og cykle det sidste stykke via en nyanlagt, rekreativ rute ind til Aarhus midtby. Ved skift fra fire til to hjul slipper pendlerne for at sidde i kø og får samtid klaret dagens motion til og fra arbejde.
I anledning cykelterminalens etablering har Aarhus Cykelby & 3fisk udråbt den kommende højtid til cykel-jul. Derfor er cykelboksene i december måned omdannet til verdens største pakkekalender. 24 af boksene indeholder pakkegaver til bilpendlere, der gerne vil kombinere transporten til og fra arbejde med cykling noget af vejen.
Kampagnen kører via dagbladsannoncer, web og guerilla aktiviteter.
Læs mere om cykelterminalerne og deltag i pakkelegen på:
aarhuscykeljul.dk |
|
|




|
|
|
|
22.09.11 |
|
|
Hvornår har du sidst smagt en BroccoliBrus? |
|
|
|
|
|
|
Vi er ved at lægge sidste hånd på S'madKassen public service kampagne rettet mod børn i Aarhus og omegn. Det handler om at lære at turde smage på maden samt prøve at sætte ord på oplevelsen. Herunder ses bl.a. de første testprint på adshell posters, der indrykkes i kommunens ca. 100 AFA JCDecaux standere i uge 41. Desuden nogle C.I. elementer og mockups på det kommende kampagnesite.
Kunde: AgroTech/Taste of Aarhus. Projektet er støttet af Aarhus Kommune, EU m.fl.
(Efterfølgende nomineret til IAA-prisen 2011 for bedste lokale public service kampagne) |
|
|
|









|
|
|
12.09.11 |
|
|
Kig ind i fremtiden for fødevarer og sundhed |
|
|
|
|
|
|
Invitationerne er ved at være klar til årets vigtigste fødevarekonference: FoodHealth Conference, der afholdes her i Aarhus med kendte talere fra ind- og udland. På programmet er bl.a. Nestlé, Paul Slone, SunCrowd og TheFoodPeople. Konference omhandler innovation, marketing og trends indenfor fødevaresundhed.
3fisk reklamebureau har udviklet det håndindbundne program, der foruden at tjene som invitation også fungerer som eksklusivt samlebind under konferencen.
Kunde: Future Food Innovation. |
|
|


|
|
|
|
22.08.11 |
|
|
Avisen har lagt sig med hovedpine... |
|
|
|
|
|
|
Det er næppe nogen hemmelighed, at dagbladene er trængt og voldsomt udfordret pga. faldende oplagstal og manglende annoncører. De kommende uger slår vi et slag for avisen under fællesbetegnelsen: “Længe leve avisen”. Med en landsdækkende annoncekampagne hylder vi dens kvaliteter og fremhæver nye platforme, der kan være med til at bevare avisen i sin originale form, papirudgaven, som vi elsker og for alt i verden ønsker at bevare. Kampagnen er en tretrinsraket, hvor avisen først bliver sløj, siden får det værre, for til sidst mirakuløst at komme sig og vende tilbage i sin bedste form nogensiden!
Annoncerne er lige dele humor og lune, men faldt dog et af landets største dagblade så meget for brystet, at mavesyren steg og de nægtede at bringe kampagnen. Vi troede ikke der fandtes annoncecensur i Danmark, men tager det som en hæder og bevis for, at annoncerne også har bid!
Kunde: Visiolink. |
|
|





|
|
|
© 3fisk reklamebureau 2005-12 // Trindsøvej 9 · DK-8000 Aarhus C · Tlf 70 23 34 75 ·  |
|
|
|
|